.

Speciallæge Peter Wendelboe

  • Speciallæge.
  • Den løbende videreuddannelse.
  • Reglerne på området.
  • Tilknytning til andre klinikker.
  • Undervisningsaktiviteter.
  • Behandlinger som tilbydes i klinikken i Egå ved Århus.
  • Jeg står selv for det hele. Flexible åbningstider efter aftale.

Jeg er Speciallæge og har i en årrække drevet Speciallægepraksis i Grenaa. Det er jeg stoppet med. Min Praksis videreføres af friske kræfter. Selv kan jeg  hellige mig de rent kosmetiske behandlinger - nu i Egå ved Århus.

Den løbende videreuddannelse

Jeg forsøger at holde mig ajour ved at deltage i de store årlige internationale kongresser på det kosmetiske område. Det gælder AMWC, som afholdes hvert år i Monaco. Desuden IMCAS hvert år i Paris, såvel som de europæiske hudlægers store årlige fælleskongres EADV. På det nationale plan deltager jeg hvert år i de danske hudlægers årlige efteruddannelses kursus. Det afholdes altid i januar på Hotel Munkebjerg.

Reglerne på området

I Danmark har reglerne for kosmetiske behandlinger siden 2007 været strengt reguleret i en Bekendtgørelse. Den specificerer hvilke Speciallæger, der må udføre hvilke behandlinger. En del af behandlingerne kan udføres af sygeplejersker, hvis de har erhvervet de fornødne kvalifikationer, og hvis de er blevet registreret hertil i Styrelsen for Patientsikkerhed. En speciallæge skal være fast tilknyttet behandlingsstedet.

Tilknytning til andre klinikker

Jeg har i  flere år haft det privilegium at samarbejde med Sygeplejerske Birte Krogh Jørgensen i Beauty Zone i Frederikshavn. Desuden med Laila Pedersen i LAMIMA i Holbæk, og fra i år med Nanni Lundsteen på Confident Medical Aesthetics Clinic. i Trekroner ved Roskilde.
Det er en kilde til stor gensidig inspiration, at arbejde tæt sammen med disse 3 knalddygtige sygeplejersker.

Undervisningsaktiviteter

Jeg har været tilknyttet Cosmo Laser Clinic i en årrække som ansvarlig for Botoxbehandlingerne, og har stået for den praktiske uddannelse af en række sygeplejersker til at udføre Botoxbehandlinger.

Sammen med Birte Krogh Jørgensen har jeg i en periode været ansvarlig for afholdelse af færdighedskurser for sygeplejersker i brug af Fillere af Belotero® serien fra Merz Aesthetics hos firmaet Noscomed.

Første gang i marts 2018 holdt jeg sammen med min kollega Jakob E. Borch et Basiskursus i Laserbehandling for sygeplejersker. Det kursus tilbyder vi igen i februar 2019.

Behandlinger som tilbydes i klinikken i Egå ved Århus

Det bliver en fornøjelse at byde dig velkommen i min nye klinik i Egå ved Århus. Her tilbydes kvalificeret rådgivning og behandling med Botox, Fillere og Laser. Jeg tilbyder et stort repertoire inden for hudforyngelse, behandling af karsprængninger og pigmentforandringer i ansigt, herunder Melasma, uens hudtone og almindelig spættet pigmentering af for meget sol. Vi finder den helt rette kombination af Laser-, IPL behandling, Kemisk Peeling og Microneedling med Dermapen.

Jeg står selv for det hele . Fleksible åbningstider efter aftale. Ring eller send en SMS

Afslappet med fokus på rigtig god tid til dig. Hele forløbet står jeg selv for. Du kommunikerer kun med mig i telefonen. Alle behandlinger udføres af mig selv.
Til gengæld håber jeg på din forståelse. Telefonen er slukket når jeg er optaget. Svareren bliver normalt aflyttet flere gange i døgnet. Læg en besked med navn, nummer og et tidspunkt, hvor du kan kontaktes. Så vender jeg tilbage. Jeg tilstræber hyppig opdatering af hjemmesiden, så det er en god idé, at du læser "VIGTIG INFO" inden du kontakter mig.

Jeg kan desværre ikke tilbyde undersøgelse eller behandling af almindelige hudsygdomme

hverken privat eller efter henvisning. Her må jeg foreslå dig at benytte en af mine mange dygtige kolleger i Regionen. Det kræver sædvanligvis en henvisning fra din læge.

 

 

 

Dansk Dermatologisk Selskab - LOGO
Medlem af Dansk Dermatologisk Selskab

 

LOGO EADV
Medlem af det europæiske akademi for speciallæger i hud- og kønssygdomme.
ESLD LOGO
Medlem af det europæiske selskab for læger der bruger Laser

 

Sygeplejerske Birte Krogh Jørgensen
Sygeplejerske Birte Krogh Jørgensen
Beauty Zone Kosmetisk Klinik
Frederikshavn

 

"mine 2 kosmetiske sygeplejersker
Sygeplejerske Nanni Lundsteen (tv) Sygeplejerske Laila Pedersen (th)