FILLER i Århus

Ikke-permanente Hyaluronsyre fillere

De ikke-permanente fillere består af hyaluronsyre og vand. Hyaluronsyre er et sukkerstof, som findes i vævet hos alle levende skabninger. Det er ens på tværs af artsgrænser. Så det kan være udvundet af hanekamme, eller det kan være produceret med moderne cellekultur teknologi. Det er alligevel præcis det samme molekyle, som det kroppen selv producerer. Derfor er det ifølge sagens natur heller ikke et fremmedelement i vævet.

Hyaluronsyren skal stabiliseres

Den naturligt forekommende hyaluronsyre bliver meget hurtigt nedbrudt i vævet. Derfor har producenterne af Hyaluronsyre Fillere måttet finde metoder til skånsomt at modificere hyaluronsyren, så man undgår, at filler materialet forsvinder alt for hurtigt. På den måde kan man opnå en rimelig virkningsvarighed af fillerbehandlingen.

Hvis man får lagt for meget kan overskuddet fjernes ved injektion af Hyaluronidase enzym

Den naturlige hurtige nedbrydning af hyaluronsyre skyldes et enzym - Hyaluronidase.  Hvis man er uheldig, og får lagt for meget på et bestemt sted, så kan det problem løses ved, at man injicerer Hyaluronidase på stedet.

Kontur, løft, rynkeudfyldning, rejuvenation.

Anvendelses områderne er mangfoldige. Med filler kan man skabe bedre kontur i ansigtet, reducere rynker, korrigere form, give større læber, løfte kindben og hængende mundvige.

Godkendte produkter - FDA godkendelse.

Jeg anvender udelukkende FDA godkendte filler produkter af høj kvalitet. Den amerikanske FDA godkendelse er den højeste anerkendelse et produkt kan få. Det går både på sikkerhed og virkning. De bedst kendte mærker i Danmark er Juvéderm® fra Allergan, Restylane® fra Galderma, Belotero® fra Merz, Teosyal® fra Teoxane og franske Filorga® og det forholdsvis nye Profhilo® fra IBSA. Indenfor hvert enkelt mærke findes der typisk en lang Produktserie. Så både mellem mærkerne og indenfor det enkelte mærke har man en meget bred vifte af muligheder til rådighed. Jeg har erfaringer med et eller flere produkter fra de fleste af disse mærker.

Ikke-permanente Hyaluronsyre Fillere - Priser

IKKE PERMANENTE HYALURONSYRE FILLERE
1 mlkr. 2.900,-
2 mlkr. 5.000,-
3 mlkr. 6.600,-
4 mlkr. 8.000,-
Restylane Vital Lidocaine®
2 ml. x 3kr. 6.500,-
Priserne for mere end 1 ml. forudsætter behandling i samme seance.

Profhilo

Profhilo er en ny og innovativ skinbooster, der primært anvendes i ansigtet og på hals for at forbedre hudens fugtniveau, glød og elasticitet. Profhilo Skinbooster indeholder nemlig store mængder af hyaluronsyre, som forbedrer hudens struktur og minimerer fine linjer samtidig med at elasticiteten og hydreringen af huden stiger mærkbart.

​Profhilo Skinbooster er en varme stabiliseret BDDE-fri injicerbar Hyaluronsyre med en biofysisk profil, der medfører en høj evne til at flyde fra injektionspunktet til jævnt at booste hele vævet. Profhilo, der er udviklet til ansigt og krop, blev markedsført i 2015 med en unik 5-punkts BAP-injektionsteknik. Det vil sige, at 2 ml Profhilo injiceres i 5 små depoter på hver side af enten underansigtet eller forsiden af halsen , hvor det tilfører huden et boost af hydration og elasticitet.

​​Profhilo Skinbooster kræver 2 behandlinger med 4 ugers interval! 

Profhilo Skinbooster - Priser

PROFHILO SKINBOOSTER 
Profhilo Skinbooster 2 ml.
Ansigt eller hals ved 1. behandling
kr. 2.500,-
Profhilo Skinbooster 2 ml.
Ansigt eller hals ved touch up (4 uger efter 1. behandling).
kr. 2.000,-
Profhilo Skinbooster 4 ml.
Ansigt og hals ved 1. behandling
kr. 5.000,-
Profhilo Skinbooster 4 ml.
Ansigt og hals ved touch up (4 uger efter 1. behandling).
kr. 4.000,-

Semi-permanent filler - Radiesse®

2 komponenter

Jeg tilbyder også filler behandling med Radiesse®, som er et 2-komponent produkt. Den ene komponent er mikroskopiske kugler på 25 - 45 mikrometer i diameter som består af Calcium Hydroxylapatit (CaHA) - krystaller. Det er det samme mineral, som findes i vores tænder og knogler, så det er ikke fremmes for kroppen. Den anden komponent er en helt naturlig og fuldt biokompatibel  gel, som kuglerne er opslemmet i.

Hvordan virker det?

Gelen giver et fremragende løft her og nu. De mikroskopiske kugler virker langsomt og gradvis. Hudens fibroblast celler sætter sig fast på kuglerne. Det stimulerer fibroblasterne til at danne nye kollagen-  og nye elastiske fibre i huden.  Denne behandling holder typisk meget længere. Filleren forsvinder helt fra huden; men det kan tage over 1 år. Virkningen derimod er typisk endnu længere.Derfor har Sundhedsstyrelsen fundet på betegnelse ”semi-permanent”; men filleren forsvinder altså helt. Det er en alsidig behandling. Den kan bruges både til at løfte kindben og til udglatning af dybe rynker; men også til foryngelse af f. eks. en tynd, ældet hud på håndryggene.

Sikkerhed

Radiesse® har en fremragende sikkerhedsprofil. Behandlingen giver resultater med lang virkning, høj grad af patienttilfredshed, og siden produktet blev FDA godkendt i 2006 er der udført mere end 6 millioner behandlinger på verdensplan.
Det må endelig ikke forveksles med Permanente Fillere, som blev brugt en del tidligere; men som de fleste inklusive undertegnede nu fraråder brugen af, fordi bivirkninger - om end sjældne -  også kan være permanente.
Behandling med Radiesse®  må udelukkende udføres af speciallæger.

Semi-permanent filler - Radiesse® - Priser

SEMI-PERMANENT FILLER RADIESSE®
0,8 mlIkke tilgængelig p.t.
1,5 mlKr. 4.700,-

Her er en liste over de mange anvendelsesområder:

    • Vredesrynken mellem øjenbrynene kan udfyldes
    • "Nasolabialfolden" - furen fra næsen til mundvinklen kan udfyldes
    • Marionette linjer: dybe furer fra mundvinkler ned til kæbekanterne kan udfyldes
    • "Tåretruget" - indsunken hud der giver trætte mørke rande under øjnene kan løftes
    • Læbekanten kan tilføjes bedre definition
    • Læberne kan tilføjes øget fylde
    • Midterste del af ansigtet: løft af indsunkne områder, evt. blot øget fylde på kindben.
    • Kæbelinjen kan tilføjes bedre kontur og definition.
    • Indsunkne tindinger kan få genskabt de naturlige konvekse konturer
    • Hudens fugtbalance kan genskabes - Skin rejuvenation med en af de tynde fillere
    • Næsens form kan korrigeres ved udretning af konturspring.
    • Håndryggene kan forynges
    • edadhængende mundvige kan løftes

Svar på nogle hyppige spørgsmål

Hvad er en filler?
Det er en glasklar gel bestående af Hyaluronsyre. Den injiceres i huden, og den kan udjævne både små og større rynker, og den kan give et løft og tilføre volumen til  hudpartier, som er blevet indsunkne med alderen. Fillere fremstilles med meget forskellige egenskaber. På den ene side har vi de meget tyktflydende fillere med høj grad af fasthed og elasticitet. De er velegnede til tilføje løft og volumen. På den anden side findes de helt tyndtflydende fillere. De kan bruges til at “booste” huden med fugt. Det kan være hensigtsmæssigt i områder, hvor man netop vil undgå, at tilføre for meget fylde til vævet.

Hvad kan man se?
En filler giver huden sin naturlige styrke og form tilbage, så den både vil føles og se yngre ud. Huden får genskabt sin glød og bliver mere levende at se på. Behandlingen udjævner rynkerne og giver en smuk og jævn overflade. Du kan se virkningen med det samme; men først i løbet af de følgende dage, når filleren har "sat sig" kan du rigtigt vurdere virkningen.

Hvordan foregår det?
Behandlingen varer normalt mellem 20 og 30 minutter. Mange af filler produkterne er tilsat lokalbedøvelse. Ved behov kan man supplere ved at smøre en lokalbedøvende creme på huden inden behandlingen.

Kan en filler kombineres med andre behandlinger?
Ja, sagtens. Der er mange forskellige kombinationsmuligheder, og det bedste resultat opnår man ofte ved at kombinere forskellige behandlinger. Især er en kombination med Botox ofte rigtig effektiv.

Hvem kan behandles?
Man skal være fyldt 18 år og må ikke være gravid eller amme. Hvis man tidligere har haft en mistænkt allergisk reaktion på et filler produkt, så må vi overveje situationen nøje. Hvis der er betændelse eller infektion i huden, så vil vi sædvanligvis vente. Personer med hyppige udbrud af forkølelsessår (Herpes simplex) i behandlingsområdet risikerer, at filler injektionen udløser et udbrud, og hvis du har et friskt udbrud, så udsætter vi selvfølgelig behandlingen.

Hvor længe holder virkningen?
Det er meget forskelligt, og afhænger af mange faktorer; men især af hvilket område, der behandles og hvilket produkt, der anvendes. Den typiske holdbarhed er fra 6 til 12 måneder, men både kortere og længere varighed kan forekomme.

Er der risiko for bivirkninger ved brug af filler?
I kyndige hænder er behandling med filler forbundet med meget få bivirkninger, men som ved en enhver anden injektionsbehandling kan der være lokal smerte, ømhed, let rødme, hævelse og blå mærker de første dage. Infektion og allergiske reaktioner er meget sjældne.

Kan man gå på arbejde og dyrke motion samme dag?
Normalt er der ingen problemer i at gå på arbejde dagen efter behandlingen. Når man behandler læber, så er hævelsen typisk lidt mere udtalt. Her kan det være en fordel at lægge behandlingen op til en fridag eller weekenden.
Jeg anbefaler, at du venter med at dyrke sport i et døgn.

Gratis forkonsultation

Inden en Filler behandling vil vi altid grundigt gennemgå dine muligheder og ønsker ved en gratis konsultation. Du skal efter lovgivningen have både en skriftlig og mundtlig vejledning, og herefter skal du have 48 timers betænkningstid, og  det område, som skal behandles, skal fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Du kan se min skriftlige vejledning til fillerbehandlinger her

Behandlingen foregår i min klinik i Egå ved Århus.